Alkohol

Alkohol påvirker evnen til at blive gravid, og selv et beskedent indtag kan have betydning.

Når du er blevet gravid frarådes det helt, at du drikker alkohol, da det formentlig selv i små mængder kan være skadeligt for fostrets udvikling.

For manden er indtagelsen af alkohol af mindre betydning. Høj indtagelse kan dog nedsætte sædkvaliteten. 

Skærpet anbefaling

Sundhedsstyrelsen har ud fra en samlet vurdering valgt at skærpe anbefalingen om alkohol og graviditet - både når det gælder den gravide, og når det gælder kvinder, der planlægger at blive gravide.